Nyhedsbrev nummer 3, 2010

Certificeringsordning
Lærebogen er ved at blive revideret på baggrund af de tilbagesendte rettelser fra de tre arbejdsgrupper. Dette forventes afsluttet sidst i december.
Derfor vil der torsdag den 6. januar 2011 blive afholdt et kursus omkring foreningens certificeringsordning med en efterfølgende prøve torsdag den 20. januar 2011.
Foreningens medlemmer kan allerede nu tilmelde medarbejdere til kursus, idet sidste tilmeldingsfrist er den 17. december 2010. Kursusafgiften er 1800,00 kr. pr. person.

Generalforsamling
Den næste generalforsamling i Kranfabrikantforeningen afholdes fredag den 1. april 2011 kl. 15.00 på hotel Aquarium, Am Mittelburgwall 4-8-25840 Friedrichstadt, Tyskland. Der er reserveret værelser på hotellet og da det kun er muligt at reservere for to overnatninger, vil der være mulighed for at tilbringe hele weekenden for de medlemmer som ønsker dette.
Tilmelding til generalforsamling kan sendes til sekretariatet på mail.
I begyndelsen af det nye år vil der blive udsendt indkaldelse, dagsorden og eventuelle forslag til vedtægtsændringer.

DI-Netværk
I forbindelse med, at sekretariatsfunktionen blev overført til Metal- og Maskinindustrien, har Kranfabrikantforeningen oprettet et netværk under DI’s netværk. Derfor vil jeg bede om, at I prøver at logge på dette netværk for Kranfabrikantforeningen. De medlemsvirksomheder som i forvejen er medlem af DI skal bruge deres normale adgangskode til DI. De medlemmer af Kranfabrikantforeningen, som ikke er DI medlem kan få en kode tilsendt, ved henvendelse til sekretariatet. Når alle har fået adgang, vil alle dokumenter, invitationer, tilmelding til møder foregå via dette netværk.

Øvrigt
Der er siden sidste nyhedsbrev afholdt et bestyrelsesmøde og referatet er vedhæftet dette nyhedsbrev.
Samtidigt, er der afholdt et medlemsmøde på Gl. Vindinge omkring lovpligtigt eftersyn af kraner og løftegrej og om hvordan et serviceeftersyn kan udføres. Sammendrag af dette møde er også vedhæftet nyhedsbrevet.
I ønskes alle en glædelig jul og godt nytår fra sekretariatet.

Bliv medlem

Få adgang til nyeste viden, regler og alle de andre fordele for medlemmer. Kranbranchen er et samarbejde mellem de største danske aktører indenfor kraner og løftetilbehør. Kontakt os for et uforpligtende møde eller læs mere her.

Nye kurser

Kranbranchen arrangerer løbende kurser med eksamen for medlemmernes servicemontører. På den måde kan du holde dig opdateret med de seneste regler på området. Find information om uddannelsestilbud og dato for næste kursus her.