Anhugningsgrej og regelmæssigt eftersyn
(Anvisninger vs. Bekendtgørelser)
Anhugningsgrej er defineret som et teknisk hjælpemiddel og er dermed omfattet af bekendtgørelse nr. 1109 af 15. december 1992 om anvendelse af tekniske hjælpemidler.
Her anføres § 14. Eftersyn og vedligeholdelse, ”..leverandørens anvisninger skal følges.”.
Supplerende AT anvisning 2.3.0.4 – Anhugning, pkt. 7.6:
– Anhugningsgrej bør efterses mindst en gang om måneden og gennemgå et hovedeftersyn mindst hvert 12 måned.
Her er tale om en anvisning/vejledning, det er altså ikke en lov
Derfor skal regelmæssigt eftersyn og hovedeftersyn, gennemføres i henhold til leverandørens anvisninger og her understreger AT, at det er leverandøren der fastlægger:
– Hvad skal udføres?
– Hvordan det skal udføres?
– Hvor ofte det skal udføres?
Når AT anfører intervaller som ”bør”, så er det kun en anbefaling.
(anvisning = anbefaling)
AT gør opmærksom på man skal passe på med at sammenligne ”anhugningsgrej” med ”hejseredskaber og spil”.
Hejseredskaber og spil beskrives i bekendtgørelse nr. 1101 af 14. december 1992.
Her anføres § 22. ”..mindst hver 12. måned skal der af leverandøren eller anden sagkyndig gennemføres et hovedeftersyn.”.
Det her er fra en bekendtgørelse og er dermed en regel, (bekendtgørelse = regel), som gælder hejseredskaber og spil, men ikke anhugningsgrej.
Dec. 2008
KFAF / NCN